KULTUR OG KULTURPOLITIK I 2020'ERNE OG 2030'ERNE
La Culture er embedsmanden, der som Claude Lévi-Strauss' bricoleur sammenstykker viden, erfaringer, idiosynkrasier, holdninger og forudsigelser om kultur og kulturpolitik til en bricolage, en fortælling, der måske bliver virkelighed. De er nedfældet i artikelform over temaer, som jeg finder relevante, aktuelle og afgørende for, hvordan kulturpolitik, kulturinstitutioner og kulturel virksomhed former sig i den næste halve eller hele generation. Med andre ord vover jeg det ene øje i et forsøg på at se både klart og langt på de samfundstendenser, som kulturen uvægerligt er en del af.
Jeg er i mine skriverier inspireret af Philip Bobbitts tanker om sammenhængen mellem stater, deres indbyrdes forhold og den deraf førte indenrigspolitik, som en funktion af, hvordan stater må forholde sig til hinanden. Bobbitt beskriver hvordan markedsstaten i løbet af det 21. århundrede vil afløse nationalstaten, som voksede frem i løbet af det 19. århundrede. Nationalstaten sejrede som form over imperiestaterne med afslutningen af 1. Verdenskrig og som demokratisk styreform med afslutningen af henholdsvis 2. Verdenskrig og den kolde krig. Konsekvensen for kulturpolitikken af, at markedsstaten bliver den dominerende form, skriver jeg mere om i artiklen om markedsstat og menneske. I 2020'erne er sikkerhedsstaten kommet til, og Danmarks egen sikkerhed økonomisk, militært, energimæssigt og kulturelt er afgørende politikområder og prismer at anskue kulturpolitikken igennem og bestemmende for dens vilkår og mission.
I alle artikler kommer jeg med mine bud på, hvilke opgaver kultursektoren og dets institutioner og aktører står overfor. Og hvad de derfor skal bevare, forkaste og forny for til stadighed at være relevante. Alle artikler er som sådan aldrig færdige, de er altid under tilblivelse, redigering og forandring, og på den måde drager jeg fordel af Internettets midlertidige form frem for bogens finale form.
Mit credo er humanismen, som den er tænkt, formet og formuleret først af Erasmus af Rotterdam og sidenhen af åndsbeslægtede fæller. Derfor formulerer jeg også i hver artikel et bud på temaets relevans i forhold til humanismen.